8560 Kolind
AMU-pris gælder for ufaglærte og faglærte.
Fuld pris er den totale pris for kurset og gælder som regel dig med en videregående uddannelse.
Prisen på AMU-kurser er fastlagt i finansloven og kan ændres ved årsskiftet.

Kom på kursus og lær at transportere farligt gods enten nationalt eller internationalt i emballager og i tanke eller tankcontainere i henhold til ADR-konventionen.
ADR-kurset er obligatorisk for alle chauffører, der skal transportere farligt gods i emballager og i tanke. Kravene til uddannelsens indhold og varighed er nøje fastlagt i ADR-konventionen, der er gældende ved såvel national som international vejtransport af farligt gods.
Uddannelsen giver følgende ADR-kompetencer som Stykgods og Tank/Tankcontainer.
Læs om kursusbevis og eksamensregler nedenfor.
Fag til kurset
ADR Grund- og Specialiseringskursus - Tank
ADR Grund- og Specialiseringskursus - Tank
ADR Grund- og Specialiseringskursus - Tank
Fakta
Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.
For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.
Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.
Parkering
Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.
Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.
Kantineforhold
Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.
Tobaksfri område
Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.
Personer, der skal transportere farligt gods i emballager og i tank/tankcontainere i henhold til ADR-konventionen, enten nationalt eller internationalt.
Deltageren skal som minimum have kørekort til traktor (motorredskab).
Uddannelse og eksamen gennemføres i henhold til Beredskabsstyrelsens retningslinjer. Hvis du gennemfører uddannelsen og består eksamen, kan du få udstedt ADR-bevis fra Beredskabsstyrelsen, efter Styrelsens gældende regler herfor.
Gældende regler for eksamen
I forbindelse med grunduddannelsen og specialiseringsuddannelsen Tank, afholdes der en afsluttende eksamen i henhold til Beredskabsstyrelsens bestemmelser for afholdelse af eksamen for chaufførkurser. Ved eksaminationen skal deltageren vise, at vedkommende er i besiddelse af den nødvendige viden, indsigt og praktiske færdighed, der er nødvendig som professionel fører af køretøjer, der transporterer farligt gods i overensstemmelse med målbeskrivelsen.
Ved eksaminationen anvendes de eksamensopgaver, der er foreskrevet og udarbejdet af Beredskabsstyrelsen, ligesom afholdelse og bedømmelse sker efter Beredskabsstyrelsens gældende bestemmelser for afholdelse af eksamen for chaufførkurser.
Kurset foregår på Tradium Ring Djursland, vores køretekniske anlæg i Kolind på Djursland. Her får du udfordringer med en af Danmarks mest kuperede købebane, gode faciliteter med en moderne vognpark og el-bus.
Du vil desuden møde dygtige og engagerede undervisere og en god kantine.