Tradium lastbil

Efteruddannelse for erfarne truckførere

Vælg startdato
Varighed 2 dage
Ledige pladser 8 pladser
Mødetid 07.30-15.30, fredag til 14.30
Adresse Blommevej 40
8930 Randers NØ
Pris pr. person
AMU-pris 428,00 kr.
Fuld pris 2.169,20 kr.
Forskel på AMU-pris og fuld pris:

AMU-pris gælder for ufaglærte og faglærte.
Fuld pris er den totale pris for kurset og gælder som regel dig med en videregående uddannelse.
Prisen på AMU-kurser er fastlagt i finansloven og kan ændres ved årsskiftet.
Vibeke Brønshøj Nansen Kursussekretær
Telefon +4587118513

Lær at udføre avancerede løft, transport og stuvning af gods under vanskelige forhold og tidspres.

Efter gennemført uddannelse kan du føre og betjene gaffeltrucks efter gældende regler. Du kan på baggrund af stabilitetsberegninger og beregninger af løftegrej vurdere om forskellige godstyper er forsvarlige at løfte og transportere. Du kan foretage avanceret løft, transport og stuvning af forskellige godstyper under vanskelige forhold og under tidspres.

I forbindelse med udførelse af arbejdsopgaverne kan du anvende relevant specialudstyr og korrekt løftegrej. Du kan endvidere på baggrund af viden om regler og leverandørinstruktioner vedligeholde specialudstyret, løftegrejet og gaffeltrucken korrekt, herunder vurdere om udstyret skal kasseres eller sendes til reparation hos en sagkyndig.

Du får desuden opdateret din viden om relevant ny teknologi, nye arbejdsmetoder, regler og bestemmelser inden for fagområdet.

Særlige adgangskrav

For at deltage i uddannelsen skal deltageren have et gyldigt gaffeltruckførercertifikat kategori B.

Fag til kurset

Efteruddannelse for erfarne truckførere
Dato 23-06-2025 - 23-06-2025
Fagkode 46893
Pris: 428,00 kr.
Varighed 1,1 dage
Efteruddannelse for erfarne truckførere
Dato 24-06-2025 - 24-06-2025
Fagkode 46893
Pris: 428,00 kr.
Varighed 0,9 dage

Fakta

Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.

For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.

Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.

Parkering

Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.

Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.

Kantineforhold

Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.

Tobaksfri område

Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.

Find alle praktiske informationer

Førere af gaffeltrucks beskæftiget inden for lager og logistik, der allerede besidder Gaffeltruckcertifikat kategori B.

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen.

Vælg startdato
Varighed 2 dage
Ledige pladser 8 pladser