8560 Kolind
AMU-pris gælder for ufaglærte og faglærte.
Fuld pris er den totale pris for kurset og gælder som regel dig med en videregående uddannelse.
Prisen på AMU-kurser er fastlagt i finansloven og kan ændres ved årsskiftet.
Få kørekort til lastbil på kursus med fokus på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Få kendskab til sundhed, færdsels- og miljøsikkerhed, køre- hviletid, service og logistik mv.
På kurset får du de kundskaber og praktiske færdigheder, som er nødvendige for på sikker vis at kunne udføre godstransport med lastbil jf. Færdselsstyrelsens gældende minimumskrav til kvalifikationer og uddannelse. Du kan:
- Føre og betjene lastbil på en rationel og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde med hovedvægt på sikkerhed. Du gennemfører herunder mindst 15 individuelle køretimer inkl. køreprøve i den grundlæggende kvalifikationsprøve, i et køretøj af den pågældende kategori, som uddannelsen omhandler.
- Vurdere egen og andre trafikanters adfærd og på denne baggrund udfører sikker og forsvarlig kørsel.
- Udføre lastsikring efter gældende regler samt medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
- Udfører førstehjælp i henhold til Førstehjælp ved hjertestop samt Færdselsrelateret førstehjælp for bil/MC/traktor, jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner.
Du får kendskab til:
- Principperne i at udføre sikker, defensiv og miljørigtig transport, med forskellige godstyper.
- Vejtransportens økonomiske og sociale kontekst samt reglerne på godstransportområdet.
- Sundhed, færdselssikkerhed og miljøsikkerhed, service og logistik.
- Færdselsregler, herunder regler for køre- og hviletid, arbejdstid, standsning og parkering, der kan relateres til arbejdet som fører af lastbil. Du erhverver chaufføruddannelsesbevis via grundlæggende kvalifikationsprøve jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører af køretøjer i vejtransport.
Fag til kurset
Grundlæggende kvalifikationsbevis, gods, øvede
Fakta
Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.
For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.
Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.
Parkering
Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.
Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.
Kantineforhold
Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.
Tobaksfri område
Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.
Personer, der ønsker beskæftigelse som chauffører inden for godstransport med lastbil, jf. Færdselsstyrelsens regler herfor. Deltageren skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori C samt kørselserfaring.