8900 Randers C
AMU-pris gælder for ufaglærte og faglærte.
Fuld pris er den totale pris for kurset og gælder som regel dig med en videregående uddannelse.
Prisen på AMU-kurser er fastlagt i finansloven og kan ændres ved årsskiftet.
10-dages samlet AMU-forløb: Regnskab, bogføring, økonomisystemer og kontoplaner.
Dette nye 10-dages kursusforløb er særligt udviklet til jobcentre og a kasser, der ønsker et effektivt, praksisnært tilbud til borgere med interesse for administrative jobfunktioner.
Kurset kombinerer seks AMU-kurser til én samlet kompetencepakke, der giver deltagerne en bred og anvendelig forståelse af bogholderiets opgaver – fra de første bilag til strukturering af kontoplaner.
Hvad lærer deltagerne?
Forløbet giver fuld introduktion til:
Regnskabets grundelementer
- Opbygning af resultat- og balancekonti
- Forståelse for virksomhedstyper og regnskabslovgivning
Bogføring og bilagsbehandling
- Registrering af daglige bilag
- Udarbejdelse af kasserapport
- Afstemninger og momsberegning
- Digital indberetning til SKAT
Arbejde i et økonomistyringsprogram (e conomic)
- Daglig bogføring i kassekladder
- Udskrivning af journaler og kontokort
- Opdateret viden om digitale regnskabskrav
Regneark til administrative opgaver
- Oprettelse og redigering af regneark
- Sortering og filtrering af data
- Anvendelse til lister, opgørelser og rapporter
Konteringsinstrukser og kontoplaner
- Anvendelse og tilpasning af konteringsinstrukser
- Udarbejdelse af nye funktions- og artsopdelte kontoplaner
- Tilpasning til virksomhedens struktur og rapporteringsbehov
Praktisk træning med e-conomic.
Kurset er bygget op omkring det digitale bogføringsprogram e conomic, som er et af de mest anvendte systemer i danske virksomheder.
Deltagerne får et gratis 12 måneders abonnement, hvilket gør det muligt at fortsætte træningen efter kurset, opbygge en portefølje af færdigheder og stå endnu stærkere i ansættelsessamtaler.
Efter kurset kan deltagerne bestride typiske entry-level funktioner som:
- administrativ medarbejder
- bogholderiassistent
- økonomiassistent
- regnskabsmedhjælper
Forløbet øger chancerne for hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet, da kompetencerne matcher virksomhedernes behov for medarbejdere med digitale bogførings- og regnskabsevner.
Udbudsbeskrivelse
Systemet e-conomic anvendes i undervisningen. Der tilføjes løbende flere fag til kurset.
Fag til kurset
Placering af resultat- og balancekonti
Bilagsbehandling med efterfølgende kasserapport
Daglig registrering i et økonomistyringsprogram
Oprette og anvende regneark
Konteringsinstrukser
Kontoplaner og virksomhedens rapporteringsbehov
Fakta
Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.
For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.
Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.
Parkering
Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.
Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.
Kantineforhold
Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.
Tobaksfri område
Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.
Ledige der søger job inden for administration, bogholderi, kontor eller økonomi. Borgere uden regnskabserfaring, der ønsker en ny karrierevej. Medarbejdere, som har brug for grundlæggende regnskabsforståelse.
Der er en skriftlig prøve til uddannelsen.