Ledelseskurser

Ledelse og coaching

Ingen aktive hold
Kontakt os for oprettelse
AMU kundeservice

Lær om ledelse, coaching og forandringsprocesser.

På kurset lærer du at udvikle dit kendskab til din egen ledelsesstil og bliver bevidst om din ledelsesrolle i forhold til samarbejdssituationer på alle niveauer i organisationen. Du lærer at skabe rum til ledelse ved fx at skabe overblik, prioritere og delegere opgaver.

Du lærer på et grundlæggende niveau at planlægge og igangsætte coachingaktiviteter på det operationelle niveau som én af metoderne i personaleudvikling inden for eget arbejdsområde.

Du lærer desuden at diagnosticere, organisere og strukturere forskellige problembehandlingsprocesser, herunder kendskab til forskellige værktøjer, der fremmer de kreative og dynamiske processer i forskellige produktionsmiljøer. Du får kendskab til lederrollen og hvilke krav, du skal opfylde, for at kunne agere som sparringspartner.

Fag til kurset

Fakta

Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.

For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.

Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.

Parkering

Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.

Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.

Kantineforhold

Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.

Tobaksfri område

Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.

Find alle praktiske informationer

Kurset retter sig mod AMU-målgruppens ledere. Det vil sige ledere med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Der er en skriftlig og mundtlig prøve til uddannelsen.