8560 Kolind
AMU-pris gælder for ufaglærte og faglærte.
Fuld pris er den totale pris for kurset og gælder som regel dig med en videregående uddannelse.
Prisen på AMU-kurser er fastlagt i finansloven og kan ændres ved årsskiftet.
Lær at føre teleskoplæsser på kursus med delvis online og praktisk undervisning.
Mål
Efter gennemført uddannelse og bestået certifikatprøve kan du føre teleskoplæssere i henhold til Arbejdstilsynets bek. nr. 1978 af 27/10/2021.
Efter gennemført uddannelse kan du:
- aflæse lastdiagrammer.
- betjene teleskoplæssere sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt herunder teleskoplæssere med krøjefunktion.
- afsætte og optage byrder sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
- vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden ligger stabilt og anhugget korrekt, inden der løftes.
- vælge egnet palle-/løftetilbehør.
- gennemføre de eftersyn, som føreren af teleskoplæssere er ansvarlig for.
- tilegne sig viden om den konkrete maskine, der skal anvendes med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning.
- arbejde med sikkerhed, miljøforhold og arbejdsmiljø efter gældende lovgivning/anbefalinger herunder bæredygtig opgaveløsning i funktionsområdet.
Efter gennemført uddannelse har du kendskab til:
- risici forbundet med arbejde med teleskoplæssere med gafler, mandskabskurv og andre funktionsdele der kan tilkobles en teleskoplæsser.
- risici forbundet med teleskoplæssere, der anvendes til kranarbejde.
- teleskoplæsseres opbygning og sikkerhedsanordninger.
- sikkerhedsanordninger der kræves på teleskoplæssere, der anvendes som kran, men som ikke findes på almindelige teleskoplæssere.
- teleskoplæsseres beregnede anvendelse herunder anvendelsesbegrænsninger.
- stabilitetsforhold og korrekt anvendelse af støtteben.
- jordbundsforhold og underlagets bæreevne.
- korrekt køre teknik herunder afpasning af hastighed og brug af forlæns-/baglæns-/krabbekørsel mv.
- forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed.
- regler for eftersyn og vedligeholdelse af teleskoplæssere herunder smørring af maskinen, forholdsregler ved lækage af hydraulikolie, brud på slanger og rør mm.
- korrekte arbejdsteknikker og bruge anbefalede (lovpligtige) hjælpe- og værnemidler.
Praktiske oplysninger
Kurset gennemføres som en kombination af onlineundervisning, svarende til 2 dage á 7,4 timer, og praktisk undervisning hos Tradium Ring Djursland, svarende til 3 dage á 7,4 timer.
Online undervisning
Efter din tilmelding modtager du pr. mail informationer om onlinedelen, ligesom du får kontaktinformationer (telefonnummer og emailadresse) på den faglærer, du kan kontakte i forbindelse med onlineundervisningen.
Du skal anvende MitID for at få adgang til onlinematerialet.
Du må gerne drøfte opgaven med kolleger, som også deltager i teleskoplæsser-kurset, men I skal hver især besvare og aflevere opgaveløsning (multiple choice.) Opgaver skal afleveres 3 dage inden kursusstart.
Praktisk undervisning
Den praktiske undervisning gennemføres over 2 dage hos Tradium Ring Djursland i tidsrummet kl. 7.00 til kl. 18.06.
Udbudsbeskrivelse
26. og 27. maj er online undervisning som kan gennemføres i virksomheden. Praktisk undervisning den 28. - og 29. maj gennemføres på Tradium, Ring Djursland
Forudsætninger
Kørselserfaring med Teleskoplæsser eller Truck
Fag til kurset
Teleskoplæsser - Certifikat
Teleskoplæsser - Certifikat
Fakta
Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.
For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.
Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.
Parkering
Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.
Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.
Kantineforhold
Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.
Tobaksfri område
Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.
Uddannelsen retter sig medarbejdere der skal føre teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner.
Certifikatet er fx et krav, når du skal arbejde med:
- Løft af byrde på gafler
- Arbejde med mandskabskurv
- Kranarbejde
- Løft af containere
Uddannelsen afslutter med en særlig prøve rammesat af Arbejdstilsynet.