Lær at anvende forskellige former for varepræsentation, der understøtter en klar butiksprofil.
Efter kurset kan du udarbejde forslag til, hvor og hvordan varepræsentationen i butikken kan justeres for at øge salget.
Du lærer at anvende forskellige former for varepræsentation på eksempelvis hylder, vægge og gulv, der er med til at øge salget og understøtte en klar butiksprofil. Efter kurset kan du udarbejde forslag til, hvor og hvordan varepræsentationen i butikken kan justeres for at øge salget.
Du får desuden viden, så du kan optimere forskellige varepræsentationer som sikrer, at butikken fremstår spændende og inspirerende, så kunder motiveres til at købe.
Derudover lærer du at arbejde med principper inden for eksponering, belysning, skiltning, farveforståelse m.v. som giver kunden en optimal købsoplevelse.
Fag til kurset
Fakta
Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.
For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.
Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.
Parkering
Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.
Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.
Kantineforhold
Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.
Tobaksfri område
Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.
Uddannelsen er udviklet til salgs- og servicemedarbejdere der arbejder i detailvirksomheder, der har lidt eller ingen erfaring inden for varepræsentation.
Der er en skriftlig prøve til uddannelsen.