8930 Randers NØ
AMU-pris gælder for ufaglærte og faglærte.
Fuld pris er den totale pris for kurset og gælder som regel dig med en videregående uddannelse.
Prisen på AMU-kurser er fastlagt i finansloven og kan ændres ved årsskiftet.

Tag certifikatkursus og få viden om de sundhedsmæssige risici, der er ved svejsning og termisk skæring.
På kurset lærer du om påvirkning ved svejsning og termisk skæring fx plasmaskæring, laserskæring og flammeskæring. Herunder får du også viden om kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
Hvad lærer du?
Du lærer desuden om arbejdsmiljømæssige forhold, regler og krav, der er vigtige ved svejsning og termisk skæring. Det kan fx dreje sig om:
- Luftforurening ved svejsning, termisk skæring og slibning, såsom:
- Røg, støv og gasarter
- Forureningens art og mængde, afhængig af proces
- Sundhedsrisici ved luftforurening, herunder:
- Irritation af luftveje og hud
- Kronisk bronkitis
- Astma
- Manganisme
- Kræft
- Reproduktionsskader
- Allergi
- Grænseværdier
- Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser og skader
- Foranstaltninger til forureningsbekæmpelse, herunder:
- Regler for ventilation, punkt-, proces- og rumventilation
- Udformning, brug og vedligeholdelse af punkt- og procesudsugning
- Substitution
- Regler for brug af åndedrætsværn
- Optisk stråling, herunder:
- Risici for skader på øjne og hud
- Personlige værnemidler i form af øjenværn, handsker m.v.
- Personlige værnemidler – generelt
- Øjenværn
- Høreværn
- Brug af åndedrætsværn
- Handsker
- Skødeskind
- Beskyttelsesærmer
- Beskyttelsesfodtøj
- El sikkerhed, herunder:
- El-risici ved svejsning samt plasma- og laserskæring
- Regler for svejseudstyr samt plasma- og laserskæreanlæg
- Særlige arbejdspladsforanstaltninger, herunder:
- Kræftbekendtgørelsens krav til arbejdspladsforanstaltninger herunder afgrænsning og mærkning med skilte samt ryge- og spiseforhold
- Forholdsregler ved arbejde i lukkede rum
- Sidemandseffekt
- Opbevaring af personlige værnemidler
- Sikkerhedsorganisationen i virksomheden
I forbindelse med punkt 3, 5 og 7 skal der indgå demonstration.
Fag til kurset
Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk
Fakta
Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.
For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.
Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.
Parkering
Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.
Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.
Kantineforhold
Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.
Tobaksfri område
Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.
Kurset er for ufaglærte og faglærte medarbejdere. Uddannelsen er lovpligtig i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
Du får certifikatbevis på kurset.