Elbil - ellader_1

Varmepumpeteknologi på El-Hybride køretøjer

Vælg startdato
Varighed 3 dage
Ledige pladser 1 plads
Mødetid 08.00-15.24
Adresse Jomfruløkken 27
8930 Randers NØ
Pris pr. person
AMU-pris 642,00 kr.
Fuld pris 2.482,40 kr.
Forskel på AMU-pris og fuld pris:

AMU-pris gælder for ufaglærte og faglærte.
Fuld pris er den totale pris for kurset og gælder som regel dig med en videregående uddannelse.
Prisen på AMU-kurser er fastlagt i finansloven og kan ændres ved årsskiftet.
Vibeke Brønshøj Nansen Kursussekretær
Telefon +4587118513

Få kendskab til varmepumpeteknologi i el / hybride køretøjer og få indsigt i højvoltskompressorens opbygning og virkemåde.

Kurset er modul fire ud af fire moduler på el- og hybridteknikeruddannelsen.

Hvad lærer du?

På kurset lærer du om varmepumpeteknologi i el- og hybridbiler. Samtidig får du viden om højvoltskompressorens opbygning og virkemåde samt de sikkerhedsmæssige aspekter ved arbejde på højspændingskomponenter.

Du får en forståelse for funktionsprincipper og virkemåde fx køle- og varmefunktioner i HV-systemet. Du lærer desuden at kontrollere fejlkoder og vurdere relevante parametre med diagnosetester. Derudover bliver du i stand til at udføre en simpel kontrol, servicering og fejlfinding med A/C fyldestation, herunder valg af korrekt olietype ifølge fabrikantens forskrifter.

Tilmelding

Tilmelding foregår pr. tlf. til Vibeke Nansen tlf 8711 8513.

Tradium udbyder dette kursus i samarbejde med CELF.

 

Fag til kurset

Reparation af airconditionsanlæg
Dato 18-08-2025 - 20-08-2025
Fagkode 03371
Pris: 642,00 kr.
Varighed 3 dage

Fakta

Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.

For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.

Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.

Parkering

Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.

Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.

Kantineforhold

Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.

Tobaksfri område

Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.

Find alle praktiske informationer

Kurset retter sig mod mekanikere eller andre med tilsvarende kompetencer, der arbejder med service og reparation af køretøjer.

Det anbefales, at du i forvejen har gennemført og bestået AMU-kurset 42870 Sikkerhedshåndtering af el/hybriddrevne køretøjer, samt har et gyldigt KMO bevis.

Der er en praktisk prøve til uddannelsen.

Kurset foregår på Tradium efteruddannelsescenter for mobilitetsbranchen på Jomfruløkken i Randers NØ. Vi tilbyder her topmoderne faciliteter til afholdelse af kurser inden for fx el- og hybridområdet. Du får engagerede og dygtige undervisere og gode kantineforhold.

Læs mere om Tradium efteruddannelsescenter for mobilitetsbranchen

Vælg startdato
Varighed 3 dage
Ledige pladser 1 plads