8930 Randers NØ
AMU-pris gælder for ufaglærte og faglærte.
Fuld pris er den totale pris for kurset og gælder som regel dig med en videregående uddannelse.
Prisen på AMU-kurser er fastlagt i finansloven og kan ændres ved årsskiftet.

Ifølge nye regler med virkning fra d. 1. juli 2024 skal du og dine medarbejdere have en autorisation for at arbejde med alt støvende asbestarbejde. Kom på 4-dages kursus for at få certifikatet.
Kom på kursus på Tradium i Randers og bliv opdateret, så du kan arbejde med asbest.
Alle medarbejdere i virksomheden, der skal arbejde med asbestholdige materialer, skal gennemgå kurset. Din virksomhed har indtil d. 1. januar 2025 til at blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen. Du får certifikat på kurset.
Deltagerne kan i henhold til gældende regler arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med asbestholdige materialer, samt udføre nedrivning af asbestholdige materialer udvendigt og indvendigt i bygninger, skibe, tog og maskiner m.v., hvor dette materiale har været anvendt som isolering mod varme, kulde, støj, fugt og brand.
Deltagerne kan udføre arbejdet ud fra kendskab til lovgrundlaget, herunder ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører.
Deltagerne kan udføre asbestsanering inden for forskellige arbejdsområder, fx nedrivning af bløde beklædningsplader eller fjernelse af asbestholdigt isolering i bygninger, tog eller skibe.
Deltagerne kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på baggrund af kendskab til:
- Asbests egenskaber og virkninger for sundhed, herunder at rygning forstærker sundhedsfaren fra asbest
- Materialer, der kan formodes at indeholde asbest
- Aktiviteter, der kan medføre udsættelse for asbest, og betydningen af forebyggende foranstaltninger for at formindske eksponeringen
- Sikre arbejdsmetoder og personlige værnemidler
- Formålet med og det rette valg af åndedrætsværn samt hermed forbundne begrænsninger og rigtig anvendelse
- Nødforanstaltninger
- Rengøringsprocedurer
- Håndtering, emballering og bortskaffelse af affald
- Helbredskontrol
Deltagerne kan vurdere, om arbejdet som helhed er planlagt forsvarligt for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, set i relation til:
- Instruktionen fra arbejdsgiveren
- Opgaven dvs. hvilket arbejde, der skal udføres, fx om der er tale om en mindre nedrivning (udskiftning af enkelte loftplader) eller fjernelse af et stort areal. Der kan også være tale om fjernelse af rørisolering eller cementbundne plader
- Egen sikkerhed i forbindelse med forberedelsen til nedrivningen, opstilling af udsugnings- og ventilationsudstyr, opstilling af inddækning og sluse- Leverandørbrugsanvisninger på det tekniske udstyr samt på de personlige værnemidler
- Det udleverede materiel, værktøjer og personlige værnemidler
- Nedrivningsstedet, herunder afgrænsning og afskærmning fra omgivelserne
- Afvigelser af betydning for en forsvarlig nedrivning eller fjernelse af de asbestholdige materialer, både af hensyn til egen sikkerhed og af hensyn til omgivelsernes sikkerhed, som skal rapporteres
Fag til kurset
Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer
Fakta
Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.
For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.
Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.
Parkering
Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.
Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.
Kantineforhold
Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.
Tobaksfri område
Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.
Uddannelsen henvender sig til personer der skal arbejde med asbestholdige materialer.
Der er en skriftlig prøve til uddannelsen.
Du får certifikat på kurset.