8900 Randers C
AMU-pris gælder for ufaglærte og faglærte.
Fuld pris er den totale pris for kurset og gælder som regel dig med en videregående uddannelse.
Prisen på AMU-kurser er fastlagt i finansloven og kan ændres ved årsskiftet.

Lær at arbejde med bæredygtig ledelse, grøn omstilling og at motivere dine medarbejdere i forhold til at arbejde med bæredygtighed.
Få viden om bæredygtig ledelse, grøn omstilling og markedstendenser inkl. de 17 verdensmål.
Du bliver undervist i lederadfærd, så du kan lære at motivere dine medarbejdere i din egen afdeling og i hele virksomheden i forhold til bæredygtighed.
Derudover kan du anvende din nye viden til at udvikle en bæredygtig virksomhedskultur, så du kan øge kunde- og medarbejdertilfredshed og understøtte en bæredygtig forretningsudvikling.
Efter kurset kan du indgå i et samarbejde med øvrige funktioner i virksomheden i forhold til bæredygtighed.
Fag til kurset
Ledelse af grøn omstilling og bæredygtighed
Ledelse af grøn omstilling og bæredygtighed
Fakta
Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.
For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.
Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.
Parkering
Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.
Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.
Kantineforhold
Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.
Tobaksfri område
Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.
Kurset retter sig mod AMU-målgruppens ledere. Dvs. ledere med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Der er en skriftlig prøve til uddannelsen.
Kurset foregår på Tradium Retail & Management, der holder til på Vester Allé 26, Randers C. Vi tilbyder engagerede og kompetence undervisere, der har ekspertviden i ledelse, kommunikation og IT.