kursist ved computer1

Brug af AI prompting i industrien

Ingen aktive hold
Kontakt os for oprettelse
AMU kundeservice

På dette grundlæggende kursus får du en introduktion til anvendelse af AI i industrien. Vi fokuserer på, hvordan AI kan understøtte de daglige produktionsprocesser. Lær om grundlæggende principper for AI og nøjagtig AI prompting.

Kom på kursus og lær, hvordan du kommunikerer effektivt med AI for at udvikle tilpasset indhold. Du lærer alt lige fra formulering af præcise forespørgsler til optimering af AI-respons.Kurset tager udgangspunkt i brug af AI i industrien og hvor vigtig ansvarlig brug af AI i produktionsprocesserne er.

På kurset lærer du om følgende:

  1. De grundlæggende principper for kunstig intelligens (AI) og prompting i industrien
  2. Hvordan man prompter
  3. Får viden om AI-værktøjer på grundlæggende niveau
  4. De mest brugte AI-værktøjer fra industriens verden
  5. Forskellige måder AI-prompting kan anvendes i industrien
  6. Ansvarlig brug af AI og overvejelserne bag brug af AI

Ovenstående temaer betyder, at du efter gennemført kursus kan:

  • Forstå hvordan AI virker og hvordan det virker i praksis i industrien
  • Prompte AI-systemer til forskellige typer af opgaver på grundlæggende niveau
  • Bruge strukturerede AI-spørgeteknikker, så du får anvendelige svar, som understøtter dine produktionsopgaver

Fag til kurset

Fakta

Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.

For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.

Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.

Parkering

Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.

Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.

Kantineforhold

Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.

Tobaksfri område

Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.

Find alle praktiske informationer

Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder inden for de områder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.

Der er en praktisk prøve til uddannelsen.