Ledelseskurser

Anerkendende ledelse mm.

Ingen aktive hold
Kontakt os for oprettelse
AMU kundeservice

Lær om anerkendende ledelse og få værktøjer til at formulere en personlig vision og handlingsplan for din virksomhed.

Efter gennemført kursus kan du:

  • Ud fra virksomhedens mål skriftligt formulere en personlig vision og handlingsplan for dit eget merbidrag i virksomheden i forbindelse med nye arbejdsopgaver, nye samarbejdsformer og nye samarbejdspartnere.
  • Med baggrund i virksomhedens vision, strategi og mål for en selvstyrende gruppe medvirke til sikring af kundefokus i alle arbejdsopgaver.
  • I samarbejde med kollegaer identificere, prioritere og vælge den handlingsstrategi, der bedst videreudvikler et velfungerende team.

Derudover får du viden om anerkendende ledelse, herunder hvilken rolle kommunikation og dialog spiller i anerkendende ledelse. Efter kurset kan du i forlængelse heraf operationalisere de kommunikationsformer, der er karakteristiske for anerkendende ledelse.

Du kan anvende den anerkendende tilgang som et operationelt dialogredskab til udvikling af medarbejdernes faglige og personlige kompetencer. Det kan fx være gennem MUS-samtaler og coaching. Derudover kan du anvende den anerkendende tilgang til at sikre en fremadrettet, konsensusorienteret og løsningsorienteret tilgang til problemer og konflikter.

Fag til kurset

Fakta

Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.

For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.

Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.

Parkering

Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.

Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.

Kantineforhold

Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.

Tobaksfri område

Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.

Find alle praktiske informationer

Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i industrien Derudover retter kurset sig mod AMU-målgruppens ledere. Det vil sige ledere med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen.