Lær at benytte LEAN med fx tavlemøder og KAIZEN i produktionen.
På kurset lærer du at tage del i selvstyrende grupper, som anvender tavlemøder som en væsentlig del af planlægning i det daglige arbejde og som problemløsning og forbedringer i produktionen.
Samtidig lærer du at facilitere og supportere KAIZEN i produktionen.
Når du har gennemført kurset:
- Har du synligt overblik over status i forhold til mål inden for væsentlige KPI/måleområder, som fx kvalitet, levering, omkostninger, trivsel og miljø.
- Kan du anvende tavlemøder som en væsentlig del af planlægningen af det daglige arbejde samt i arbejdet med problemløsning og forbedringer.
- Kan du med udgangspunkt i tavlemøder reagere og sikre rigtig aktivitet ud fra mål og nøgletal.
Samtidig har du efter kurset:
- Praktisk kendskab til elementær facilitering ifm. opgaveplanlægning, grundlæggende support i forbindelse med udfyldelse af opgavebeskrivelser PDCA (plan, do, check, act), support til opfølgning på igangværende opgaver og projekter via kaizentavle samt facilitering af forbedringstiltag.
- Værktøjer til kommunikation og videndeling på udførte forbedringer og praktisk træning i præsentationsteknik og værktøjer.
Derudover kan du finde indsatsområder til at optimere flow og fjerne spild i alle handlinger i produktionen ved gennemførelse af Lean Workshops i samarbejde med andre faggrupper og ledere.
Fag til kurset
Fakta
Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats.
For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Ansøgning om VEU-godtgørelse sker på voksenuddannelse.dk, og gøres af arbejdsgiveren.
Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere ved Undervisningsministeriet.
Parkering
Der findes parkeringspladser på alle skolens adresser. Husk at kun de afmærkede felter må benyttes. Q-park kontrollerer og udskriver evt. bøder.
Der findes desuden elladestandere, så du kan lade din el-bil. Der er dog et begrænset antal på hver adresse.
Kantineforhold
Vi har kantine på alle vores adresser, hvor der er mulighed for at købe mad, eller nyde sin medbragte mad.
Tobaksfri område
Tradium er tobaksfrit område og har tobaksfri skoletid. Dette gælder også kursister. Det er derfor ikke tilladt at bruge tobaksprodukter inkl. snus på området.
Kurset er for faglærte og ufaglærte, der har eller søger job i produktions- og industrivirksomheder.
Der er en praktisk og en skriftlig prøve til uddannelsen.