Sikkerhed ved service og reparation af el- og hybridbiler.
Deltageren opnår viden om regler, sikker adfærd og handlemåder ved arbejde på og med el- og hybridbiler. Deltageren opnår også viden om opbygningen af de forskellige køretøjstyper, samt viden om de forskellige sikkerhedsrisici og sikkerhedsmekanismer, der er i en el- eller hybridbil.
Yderligere opnår deltageren grundlæggende viden om ladere og laderstandere, om ulykker og førstehjælp og om transport og opbevaring af køretøj.
Efter gennemført kursus kan deltageren:
- Identificere forskellige el- og hybridkøretøjer.
- Redegøre for de forskellige relevante komponenters placering og funktion.
- Identificere sikkerhedsrisici og beskrive sikkerhedsmekanismer i en el- eller hybridbil og dens batteripakke.
- Identificere forskellige lade typer.
- Beskrive krav til transport og opbevaring af køretøj.
OBS Kurset er et online kursus med e-learning.
Fakta
Kurset er henvendt til servicemedarbejdere, såsom vejhjælp og mekanikere, men også andre ansatte som sælgere og klargøringspersonale i bilhuse og hos autovirksomheder.
Du får uddannelsesbevis.