Et skræddersyet kursustilbud
Tradiums voksen- og efteruddannelser er for dig, der har appetit på at blive skarpere indenfor din eksisterende branche eller et nyt felt. Med udgangspunkt i dig og dine ønsker sammensætter vi et uddannelsesforløb målrettet dine konkrete opkvalificeringsbehov.
Vi tilbyder kursustyper, der er efterspurgt af erhvervslivet – faktisk sammensætter vi vores kursustilbud i tæt dialog med de lokale virksomheder. Det gør din uddannelse ekstra relevant – og øger samtidig dine muligheder på arbejdsmarkedet markant.
Tradiums voksen- og efteruddannelse foregår på AMU kurser i virksomhedstilpassede forløb, der kan sammensættes efter behov. Det betyder, at vores AMU kurser kan passe ind i et eksisterende arbejdsskema – eller som et samlet efteruddannnelsesforløb. Fuld tid eller deltid. Faglært eller ufaglært. AMU har muligheder for at uddanne alle.
Hos Tradium tilbydes erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse inden for mange forskellige brancher.
Retail & Management
Efteruddannelse og elevakademi i detailTradium Ring Djursland
Køreteknisk anlæg med transport og lagerkurserMobilitetscenter
Udbud af el- og hybridbilskurserTradiums voksen- og efteruddannelser åbner nye døre for dig, som vil videreuddannes eller skifte kurs i dit arbejdsliv. I fællesskab sammensætter vi dit personlige kursustilbud, så du står parat til nye spændende udfordringer.

Tradium er også din partner på lærepladsområdet. Vi udbyder flere erhvervsuddannelser som fx tømrer, maler, chauffør og kontor.
Leder du som virksomhed efter din næste lærling? Kontakt os og få hjælp til det perfekte match med en elev.
Du kan finde uddannelser inden for nedenstående områder:

Hvad er arbejdsmarkeds-
uddannelser?
Bliv klog på AMU
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) er et bredt udbud af erhvervsrettet voksenuddannelse og efteruddannelse målrettet ufaglærte og faglærte inden for både den private og den offentlige sektor.
AMU er korterevarende uddannelser, som har til formål at dække ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet.
Uddannelser i AMU kan indgå i uddannelsesstrukturer, som giver anerkendt kompetence på arbejdsmarkedet og kan give merit til visse erhvervsuddannelser.
Arbejdsmarkedsuddannelser udvikles og godkendes i et tæt samarbejde mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og arbejdsmarkedets parter.
Arbejdsmarkedsuddannelser udvikles og udbydes med henblik på ufaglærtes og faglærtes kompetencebehov. Men der er mulighed for, at grupper af medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde kan deltage sammen i uddannelse, for eksempel når der indføres ny teknologi eller en ny organisering af arbejdet.
AMU omfatter særligt tilrettelagte uddannelser for flygtninge og indvandrere.
Uddannelsesinstitutionerne fastsætter selv antallet af uddannelsespladser på uddannelser i AMU. Det skal dog ske inden for de rammer, som Ministeriet for Børn og Undervisning giver.
Der opkræves deltagerbetaling ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse. Deltagerbetalingens størrelse fastsættes hvert år på finansloven.
For personer med en uddannelsesbaggrund som ufaglært eller faglært kan deltagerbetalingen på arbejdsmarkedsuddannelser findes på voksenuddannelse.dk.
For personer med en uddannelsesbaggrund over faglært niveau er deltagerbetalingen højere, da staten ikke betaler tilskud til kurset. Prisen for den enkelte arbejdsmarkedsuddannelse for personer med videregående uddannelse kan findes på voksenuddannelse.dk.
I AMU-kundeservice kan du få mere information om de økonomiske vilkår under en arbejdsmarkedsuddannelse.
Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse, og tilskud til befordring under et AMU-kursus.
For at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Det vil sige, at din uddannelse ikke må forudsætte bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning.
Det er i nogle tilfælde muligt at få tilskud til kost og logi, hvis man under et AMU-kursus er indkvarteret uden for sin bopæl. Kontakt AMU-kundeservice for nærmere vejledning herom, eller læs mere på ug.dk
Programmet Individuel kompetencevurdering (IKV i AMU) har til formål at give den enkelte mulighed for at få anerkendt sine realkompetencer som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for AMU-lovens rammer.
Alle deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser får tilbud om en vurdering af deres basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning og matematik.
I tilknytning til vurderingen skal deltageren tilbydes vejledning om relevant læse- og regneundervisning.
Du kan læse om vores håndtering af persondata her.
Bliv klog på kvalitet
Kvalitet
Orienter dig nærmere om, hvordan vi i Tradium arbejder med kvalitet, overholdelse af AMU regelsættet, udbudspolitik samt udlægnings- og udlånsaktiviteter.
Hos Tradium har vi formuleret nærværende udbudspolitik, som beskriver vores tilgang til, og strategier for, voksen- og efteruddannelsesområdet.
Brugerundersøgelser
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) evalueres via et landsdækkende værktøj: AMUkvalitet. Evalueringssystemet er udviklet i et samarbejde mellem ministeriet, efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesstederne.
Værktøjet AMUkvalitet er obligatorisk at bruge som led i at måle og udvikle kvaliteten på AMU-uddannelserne.
Alle deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser bliver bedt om at evaluere uddannelsen via værktøjet AMUkvalitet. Kursisterne vurderer gennem besvarelse af et spørgeskema deres tilfredshed med uddannelsen på en skala fra 1 til 5 (hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds).
Virksomheder med deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser bliver tilsvarende bedt om at evaluere uddannelsen. Evalueringssystemet er udviklet i et samarbejde mellem ministeriet, efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesstederne.
Offentliggørelse af udlagt- og udliciteret undervisning
Alle aftaler som Tradium har indgået med andre uddannelsesinstitutioner og private udbydere omkring udlægning- og udlicitation af undervisning, er synliggjort via nedenstående link.
Aftale om udlagt undervisning
Skoler der ønsker at indgå i et samarbejde med Tradium omkring udlagt undervisning skal gøre det via denne kontrakt.
Skoler der ønsker at indgå i et samarbejde med Tradium omkring udlagt undervisning skal gøre det via denne kontrakt.
Skemaet udfyldes og mailes til AMU kundeservice på mail amu-service@tradium.dk
Hvis ansøgningen imødekommes, printes og underskrives aftalen af Tradium, hvorefter den returneres til ansøger.
Ansøger bekræfter nu aftalens gyldighed med underskrift og returnerer denne til Tradium.
Vi gør opmærksom på, at vi ved udlånsaftaler gennemfører løbende kvalitetskontrol og tilsyn.